Sådan bidrager vi til en bæredygtig udvikling i dagligdagen
Vi har alle et ansvar
Det gælder også os. Derfor har vi hos Frede Andersen VVS fokus på at vælge bæredygtige løsninger og materialer – både når vi renoverer og bygger nyt.
Og hvert år udarbejder vi en Bæredygtighedsrapport for vores egen virksomhed, som du kan læse her.
Vi følger og efterlever 4 af FN’s globale verdensmål
Alle FN’s 17 verdensmål er vigtige. Vi har dog valgt at fokusere på de fire indsatser, hvor vi mener, at vi, som VVS-virksomhed, kan gøre den største forskel.
4.
Kvalitetsuddannelse
Gode uddannelsesmuligheder: Vi har løbende kontakt til erhvervsskoler, som blandt andet Aarhus Tech. Det betyder, at vi hvert år kan byde velkommen til nye lærlinge i virksomheden. Vores mål er at hjælpe dem så godt som muligt gennem deres uddannelsesforløb.
6.
Rent vand og sanitet
Det vandbesparende valg: Når vi rådgiver vores kunder i forbindelse med en renovering eller et entrepriseprojekt, anbefaler vi altid energi- og vandbesparende produkter. Det kan være i form af berøringsfrie armaturer og brusearmaturer eller et vandbesparende toilet. Det kommer både kunden og miljøet til gode.
11.
Bæredygtige byer og lokalsamfund
Bæredygtige byggeprojekter: Vi er en del af af flere grønne og bæredygtige byggeprojekter, som har en positiv indvirkning på klimaaftrykket. Et af byggeprojekterne har blandt andet en DGNB-guld certificering, som vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt.
Vores ønske er, at blive en del af endnu flere bæredygtige boligudviklingsprojekter i høj kvalitet med fokus på parker og grønne oaser, som gavner både miljø og det sociale.
12.
Ansvarligt forbrug og produktion
Ansvarligt forbrug og kørsel: Vi genbruger materialer, når det er muligt. Derudover affaldssorterer vi selvfølgelig – både i showroomet og når vores montører kører til de lokale genbrugsstationer.
Det er vigtigt for os at undgå et unødvendigt højt forbrug. Derfor passer vi på vores ting, så de kan have en længst mulig levetid. Det gælder både biler, værktøj, computere og telefoner.
Et af de konkrete tiltag vi gør for at mindske vores CO2-aftryk er at planlægge og optimere vores kørsel. Det gør vi for at undgå unødvendig kørsel, benzin og belastning af miljøet. Derudover udskifter vi løbende vores biler til elbiler.
Vil du vide mere om vores grønne initiativer?
Så er du velkommen til at kontakte os og høre nærmere. Ring 86 21 97 00, eller udfyld nedenstående formular.